Vi har igen fornøjelsen at invitere jer til årets måske fedeste stævne. Der er naturligvis tale om Fredericia Beach Tournament, der giver en unik og enestående mulighed for at kæmpe på en af landets smukkeste strande, nemlig Østerstrand i Fredericia. Stævnet afholdes den 15. juni 2024.
Sidste år deltog mere 250 udøvere, og vi forventer igen i år stor deltagelse fra Tyskland, ligesom vi har en hel del forhåndstilkendegivelser fra Polen mv.
Der kæmpes i følgende kategorier: U10 (gulvkamp), U12, U15, U18, O18 og +30.